Hvilken sut skal du vælge til dit barn - og skal dit barn bruge sut?

At vælge en sut, kan være en jungle for mange og det er ofte noget jeg bliver spurgt ind til, når jeg ser børnene og familierne til behandling eller ammevejledning. Mange forældre læser, at det eneste rigtige er at vælge en rund sut fra BIBS i str 2 - for ellers kan det påvirke amningen negativt. Det er der noget rigtigt i, men det er altså ikke sådan, at din amning går i vasken, hvis dit barn foretrækker en anden sut! 

 

Det er vigtigt for mig, at du ved, at du ikke gør noget forkert, hvis dit barn foretrækker en anden sut end en rund sut i str 2. 

 

Der er nemlig mange faktorer der spiller ind på hvilken sut dit barn foretrækker. Det mest afgørende er barnets anatomi - er der spændinger i nakke, hals, læber og kæber, er ganen høj eller flad og er munden lille eller stor? Hvordan er tungens bevægelighed, er den nedsat fordi tungebåndet er stramt? Og som med alt andet, er vi alle sammen forskellige. Og det betyder, at der ikke er én sut, der passer til alle!

 

Og fordi det er et område, med meget lidt evidens, er det også et område vi som fagpersoner har forskellige syn på, så du vil med stor sandsynlighed møde modsatrettede holdninger. I det følgende vil jeg prøve at belyse mine tanker om valg eller fravalg af sut. 

Skal man give sit barn en sut?

Nej, børn SKAL ikke have en sut. Det er et valg I tager, hvis I synes det giver mening for jeres barn og jeres familie. Der er mange ting der taler både for og imod brugen af sut, og man skal huske på, at der også er en afvænning på den anden side, hvis man vælger sutten til. 

 

Når man vælger at give sit barn en sut er det ofte fordi det er en måde, at trøste sit barn på og en måde at hjælpe barnet ned i det rolige nervesystem, så de fx kan falde i søvn. Hvis man ammer sit barn, giver det også den forældre, der ikke ammer, mulighed for at trøste og aflaste. Hvis barnet skal i institution, kan det også her give en tryghed at have en sut. 

 

Ligeledes kan man have et barn, der er ked af det, i mange timer i træk. Der kan også være andre søskende, som også kræver ens opmærksomhed. Og så er sutten ofte en kæmpe hjælp!

 

Man kan dog være opmærksom på, hvor meget man bruger sutten. Sutten hindrer nemlig, at tungen kommer op og hviler i ganen. Det kan bla. medføre, at ganen ikke bliver formet af tungens vacum og derved kan den blive høj og smal. Denne type gane kan bla. hindre vejrtrækningen gennem næsen og kan give pladsproblemer til tænderne. Det kan også betyde, at barnet bliver det, man kalder mundånder. Når man er mundånder sover man med åben mund med tungen hvilende i bunden af munden, og det er uhensigtsmæssigt for kvaliteten af søvnen.

 

Så hvis du vælger at bruge sut, hvilket langt de fleste familier gør af gode grunde, så kan du være lidt nysgerrig på hvornår dit barn får sutten og om barnet i den givne situation kunne være blevet trøstet uden sut. 

 

Du kan også være opmærksom på, at barnet ikke har sutten på legetæpper og ikke sover med sutten hele natten, men kun bruger sutten til trøst og indsovningen. Er sutten i munden det meste af tiden, kan det skabe en hindring for denne mundmotoriske stimulering og udvikling.

Hvilke sutter findes der?

Der findes mange forskellige sutter. Der er både forskellige suttehoveder, materialer, størrelser og forskellige skjold. Skjoldet er mest af alt relateret til udseendet, men det har også en betydning for huden omkring munden.

 

De runde sutter er dem, der er mest populære og dem mange fagfolk fremhæver som de rigtige at bruge, hvis man ønsker at amme. Grundet til dette er, at den runde sut stiller krav til barnet om at svøbe tungen rundt om sutten. På den måde minder tungens arbejde på brystet om det den gør på sutten, og man mener derfor, at man undgår at barnet bliver forvirret, når det skifter mellem bryst og sut.

 

Udfordringen med de runde sutter er dog, at mange børn slet ikke kan forme tungen på den måde, og derved har svært ved at holde på sutten med tungen. Det resulterer i, at barnet i stedet bruger kinderne/tyggemusklerne og læberne til at holde på sutten, og det kan skabe uhensigtsmæssige spændinger i og omkring munden. 

 

 

De flade/symmetriske sutter er flade på midten men ellers symmetriske, modsat den anatomiske sut. Det betyder, at den ikke kan vende forkert i munden. Den flade sut kommer ikke lige så langt op i ganen som de andre typer, og de børn, der har en aktiv bræk-refleks, kan derfor ofte bedre lide dette suttehoved. 

 

Det stiller desuden også færre krav til barnets mobilitet i tungen da de ikke svøber om suttehovedet som med de runde sutter, men mere “klemmer” sammen om sutten. Det betyder også, at de skal sutte mindre hårdt, for at klemme sammen om sutten, fordi den allerede er flad. Igen skal man være obs på, at barnet ikke spænder uhensigtsmæssigt for at holde på sutten.

 

 

De anatomiske sutter er runde på toppen men flade på undersiden. Det betyder, at tungen skal svøbe om dem som med de runde sutter, men de er lettere at klemme flade og sutte på, fordi undersiden har en lille hældning. De er altså lidt en blanding af de runde og de flade sutter. 

 

Udfordringen er, at de skal vende rigtigt inde i munden, og det ved børnene som regel ikke ;-)

 

Hvilket materiale, skal man vælge suttehovedet i?

Valget står oftes mellem latex eller silikone. Latex er et naturprodukt der både kan variere i farve og som også udvides ved brug. Derfor har sutten kun en vis holdbarhed før den bliver for blød. Latex er dog godt, netop fordi det er blødt og ikke kræver at barnet skal sutte så hårdt på sutten og materialet minder derved meget om moderens bryst.

 

Man kan være allergisk over for latex og så skal man vælge silikone. Silikone er et fremstillet produkt og varierer ikke i form og farve. Det er lidt hårdere at sutte på, og det kan være en grund til, at det ikke er førstevalg når det kommer til sutter.

Hvilken størrelse sut skal du vælge?

Nogle børn accepterer alle sutter, andre gør ikke. Og det kan blive en lidt dyr fornøjelse at prøve alle slags sutter af, før man finder et match. Man kan dog ikke vide på forhånd, hvilken sut barnet foretrækker, og nogle børn bliver aldrig glade for at bruge en sut.

 

I min optik skal man vælge den sut, der skaber mindst mulig spænding i og omkring munden og man skal vælge den sut, som barnet vil bruge - altså den sut, som barnet rent faktisk kan holde vacum på, uden at kompensere med kinder, læber mm.

 

Her er 3 punkter, du kan være opmærksom på, når du skal vælge en sut:

  • Barnet må ikke lave en kyssemund/spagettimund for at holde på sutten - prøv selv at lave en spids kyssemund, det kræver, at du spænder i læberne. 
  • Der skal ikke komme smilehuller når dit barn sutter på sutten - det er også tegn på spændinger, især hvis de ikke er der uden brug af sut.
  • Suttehovedet skal ikke stikke ud af munden og skjoldet skal ligge ind til læberne. Der må godt være lidt luft, men sutten skal ikke dingle ud af munden som en cigar, så er den for stor.

Alle 3 punkter kan skyldes at sutten er for lang, at sutten er for kort eller at dit barn har bedre gavn af et andet suttehoved. Igen, det er trial and error, når der skal findes sut til de børn, der ikke bare accepterer den første den bedste :-)

Hvornår skal barnet tilbydes en sut?

Mange siger, at man først skal tilbyde en sut, når amningen er etableret. Det skyldes, at det for et nyfødt barn er vigtigt at komme til og på brystet så ofte som muligt. Både for at stimulere mælkeproduktionen men også for at få mad. Det er altså vigtigt at man ikke giver barnet en sut og derved springet et måltid over!

 

På et tidspunkt, når mælken er løbet til og har reguleret sig til barnets behov, og der er mere sammenhæng i amningerne, så er det fint at introducere barnet for en sut, hvis man vælger sut til. Så når barnet melder sig, spiser og bliver mæt, så kan det være tid til at introducere en sut. For nogle børn er de få dage gamle, for andre er de et par uger gamle. Tendensen er, at andet barn får sut væsentligt tidligere end første barn, og det er også oki. 

 

Har du et barn, der er ked af det fordi der er mavekneb eller gener i kroppen, så behøver ovenstående altså ikke at være opfyldt. Sutten kan hjælpe barnet til at finde ro, så det kan sove, slippe afføringen og have overskud til at spise. Igen må vi konstatere, at det ikke er sort hvidt, hvornår der gives en sut. Men den må aldrig erstatte et måltid!

Hindrer sut et godt ammeforløb?

Nej, det behøver ikke at være tilfældet - brug af sut betyder ikke, at amningen ikke kan fungere. Men det er vigtigt at holde øje med, at sutten ikke erstatter et måltid eller at sutten ikke skaber spændinger. 

 

Skaber sutten spændinger, vil barnet blive udfordret på brystet, fordi de små muskler i og omkring munden er ømme og overbelastede, og det kan sætte børnene på overarbejde og betyde, at det er sværere for dem, at hente mælken ud af brystet. Det påvirker ammeforløbet negativt og giver måske ligefrem dårlig trivsel.

 

Derfor er det i min optik vigtigt for ammeforløbet at man vælger den sut, der passer til barnet, og ikke den sut, der er blevet populær blandt fagfolk. 

Hvilke sutter sælger jeg og hvorfor?

Jeg har valgt at forhandle Bibs sutter af flere årsager. For det første, så vil jeg gerne have flest mulige danske brands på min webshop og for det andet, så vægter jeg kvalitet utroligt højt.

 

Bibs har produceret sutter siden 1978 og der er fokus på både høj standard samt bæredygtighed. De leverer et tidsløst produkt og jeg syntes oprigtigt deres sutter er flotte. De kommer i mange forskellige former og farver, med flade, runde og anatomiske suttehoveder og i både silikone og latex. 

 

Jeg har ikke alle modeller hjemme, men jeg har Colour og Boheme, Glow og suttehoveder i str 1+2 med både runde og flade suttehoveder. Derfor har jeg næsten altid en sut, der matcher til dit barn og jeres behov.

 

 

De bedste hilsner


Fertilitetsbehandlinger med akupunktur hos jordemoder og behandler Winnie Elholm i Aarhus
Graviditetsbehandlinger med akupunktur og kraniosakralterapi hos privat jordemoder og behandler Winnie Elholm i Aarhus
Ammehjælp og vejledning hos Jordemoder i Skødstrup ved Århus
Børnebehandlinger med akupunktur og kraniosakralterapi hos privat jordemoder og behandler Winnie Elholm i Aarhus

Efterfødsels behandlinger med akupunktur og kraniosakralterapi hos privat jordemoder og behandler Winnie Elholm i Aarhus

Winnie Elholm

Grenåvej 780 1.sal

8541 Skødstrup

28557394

Winnie@dengodebehandling.dk

CVR: 32848281

Vilkår & Betingelser