Jeg har, sammen med Anne Linde der er min kollega på klinikken, lavet et online univers. Her kan du få adgang til vores viden døgnet rundt. Pt er klubben ikke online men vores første online kurser er nu på siden, så de kan købes enkeltvis. Det er en god start og vi er virkelig stolte af det materiale vi har lavet. Det er overskueligt, grundigt og let at gå til. Det er i hvertfald det, vores kunder har givet af feed back.
Herunder kan du se de kurser der er online pt. På linket under beskrivelsen bliver du sendt videre til vores fælles side, hvor du kan læse mere og købe vores kurser med få klik.
På dette kursus får du al den viden om din ammeopstart som du har brug for. Der er viden om stramt tungebånd, hjælp til de 10 hyppigste ammeudfordringer. Der er også videoer til dig, der er ekstra udfordret med din amning, her lærer du at ligge barnet til med et godt dybt greb om brystet . Kurset er online og du har adgang til de i 4 mdr fra du har købt din adgang.
Dette kursus er til dig, der oplever udfordringer med din amning som skyldes, at dit barn ikke har en korrekt sutteteknik. Vi gennemgår hvad et stramt tungebånd er, der er øvelser til kroppen, ansigtet, afspænding inde i munden, aktivering af tungen og så har vi filmet hvordan man kan lave aftercare - vi kalder det "vores blide aftercare".
Dette kursus er til dig, der oplever at din baby eller større barn bøvler med luft i maven. På kurser får du øvelser der både fokuserer på vagusnerven - den nerve der styrer vores fordøjelse, øvelser for hele kroppen og specifikke øvelser til at lukke luft ud af den lille mave. Vi klæder dig grundigt på så du selv kan gøre noget hjemme, hvis luften driller den lille krop.